Tlf. 5818 8016

SØGNING
NYHEDSBREV




KONTAKT
KONTAKT OS
Du er her: Dalmose El-Service /

Solceller - få professionel rådgivning og installation hos Dalmose El-service A/S

Solceller er en god investering, både til erhverv og privat. Hos Dalmose El-Service A/S i Slagelse, tilbyder vi både kyndig rådgivning, autoriseret montage og tilslutning og vi har altid rigtig gode priser på kvalitetssolceller. 

Nedenunder finder du masser af informationer om solceller og anlæg, og du kan også prøve vores prisberegner, og få et overblik over alle økonomiske aspekter. Hent vejledning til prisberegner her. Helt nederst på denne side, finder du desuden info omkring den innovative løsning, hvor anlæggene har batteri-lagring - også kaldet et hybrid solcelleanlæg.

Vi har base i Slagelse, vi servicerer kunder på hele Sjælland. 

Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål, vi giver altid et godt og uforpligtende tilbud. 
Ring på tlf.: 5818 8016 eller send os en mail - vi ser frem til at høre fra dig!

Solceller med batteri - gem strømmen til senere brug

Med en batteriløsning til dit solcelleanlæg, kan du gemme den strøm, der bliver produceret i dagtimerne til senere brug. Det er kun den overskydende strøm, der bliver gemt. Når batteriet er ladet op, sendes det resterende el ud på elnettet. 

Hybrid solcelleanlæg betyder, at:

1. din økonomi bliver væsentligt bedre, end hvis du vælger et standard anlæg (hvor al den resterende strøm sendes videre til elnettet)

2. du bliver stort set selvforsynende med strøm om sommeren

3. du ikke behøver at bekymre dig om tilskudsordninger

Hvad betyder et hybrid solcelleanlæg helt præcist?

Et hybrid solcelleanlæg kan oplagre den strøm, du ikke bruger i løbet af dagen, og det kan sende strømmen videre til elnettet.

Når solpanelerne genererer strøm, vil et hybrid solcelleanlæg prioritere strømmen:

  • Som det første bliver husets egetforbrug dækket
  • Derefter bliver batteriet/batterierne ladet op
  • Når batteriet/batterierne er helt ladet op, sælges alt overskydende strøm til elnettet

Når solen ikke er der (når det er aften/nat), dækker batteriet husstandens eget forbrug. Er der behov for mere strøm, end hvad batteriet indeholder, så henter du strømmen fra elnettet (betaler for almindelig strøm).

I vores prisberegner længere oppe på siden, kan du selv undersøge, hvor stort anlægget skal være, for at det matcher dine behov. Er du mere til at få en personlig snak om dine muligheder, eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage kontakt til os

Solceller på taget - eller på stativer?

Solceller-til-hus-eller-stativ---pris-og-tilbud---professionel-montage---Slagelse

De fleste ønsker at benytte taget som fundament for solcellepanelerne, men vi kan også hjælpe med en løsning, hvor vores montører fastgør dem til stativer. Du har muligvis set solcelleløsninger på stativer langs veje og på marker, og vi kan sagtens lave en specialløsning med solcellestativer på private grunde.

Hvis du bygger nyt, eller hvis du skal have nyt tag, så kan du også vælge en mere æstetisk løsning, hvor solcellerne er integrerede i taget - et solcelletag.

Hvad enten panelerne monteres på tage eller stativer, så er det mest væsentlige i forhold til placeringen, at de ikke står i skygge i dagtimerne. Og så får du mest ud af anlægget, hvis solcellerne er monteret sydvendt med en hældning på mellem 15 og 60 grader, hvor 40 grader er det mest optimale.

Størrelse på anlægget?

Det giver mest økonomisk mening, hvis solcelleanlægget producerer cirka 75% af elforbruget (på årsplan), når vi taler om hybrid anlæg med batteri. Et standard anlæg uden batteriløsning, kan som regel kun producere omkring halvdelen af elforbruget. Størrelsen vil helt konkret afhænge af dit elbehov og opsætningsmulighederne. Men i reglen plejer det at være et anlæg på 4-5 kW til en familie på 4, og det vil fylde mellem 30 og 40 m2 på et tag.

Dalmose El-Service A/S i Slagelse - din autoriserede solcellemontør og -rådgiver

Vores solcellerådgivere og autoriserede solcellemontører hjælper dig fra start til slut. Du er meget velkommen til at indhente et helt uforpligtende tilbud. I tilbuddet får du en komplet oversigt over alle omkostninger forbundet med investering i et solcelleanlæg, og samtidig laver vi estimerede beregninger på tilbagebetalingstid og årlige besparelser.

Vi ser frem til at høre fra dig - ring på tlf.: 5818 8016 eller send os en mail.


Kontaktinfo:

Firma:

Dalmose El-Service A/S

Adresse

Trafikcenter Alle 8

By og postnr:

4200 Slagelse

Telefon:

5818 8016

CVR. Nr:

CVR: 16167444

Dalmose El-Service

ER EN DEL AF TS-GRUPPEN - EN STÆRK OG LANDSDÆKKENDE KÆDE AF EL-INSTALLATØRER, DER ER OPDATEREDE MED DEN SIDSTE NYE TEKNOLOGI OG DET HØJE VIDENSNIVEAU DET KRÆVER AT VÆRE DE BEDSTE I BRANCHEN.

TS-GRUPPEN.DK - Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.